Retur til afholdte arrangementer
Klik HER
©by mojjom
HY-bohus 2018
De kan bare det der med HYgge !
HYBOHUS-træf på Taasinge
september 2018.
Valdemar Slot dannede igen i år en perfekt ramme om HY-træffet. Og mange lokale kræfter var involveret. Først og fremmest Mogens, som er ansat på slottet og har hjælpere i baglandet. Det er bare så flot, at vi kan få lov til at bruge folkestuen og restauranten til måltiderne under træffet! Ret populært, når nu vejret lagde ud med at være ret så øsende vådt.
Eftersom jeg var arbejdsramt fredag aften og noget af lørdag, kunne vi først støde til de 14 andre HY´ere, da konvojen lørdag eftermiddag begav sig ud på en spændende og veltilrettelagt køretur, kreeret af et af de lokale klubmedlemmer Jens Holmgaard i den go´e gamle AZU. Han havde hele 3 generationer med til træffet (og der var fler´, der havde børnebørn med – godt at se!), og datteren Ida assisterede flittigt med quizzen, der knyttede sig til køreturen. Finurlige spørgsmål (indimellem afslørende hvad angår HY-viden blandt træffets deltagere!) i bedste Fynsstil. Og som sædvanlig var en tidligere fynbo (eller rettere ”tøsing”, den korrekte betegnelse for en person fra Taasinge), Dan Lerche og hans familie behjælpelig med mange ting. Vi måtte undvære Mette, som havde en nært forestående aftale med sundhedsvæsenet, men Erling var med i 2CV.
Og så var der alle de andre hjælpsomme gemytter fra Lolland (Viggo og Jane m.fl.) og Djursland (Bente og Alfred m.fl.) og andre steder, og ikke mindst veteranerne Knud&Jytte og Gml. Jørgen. Sidstnævnte blev kørt til træf af Albert. Palle lovede at trække Hyænen (som han allerede havde trukket fra færgen til slottet) hjem til Lolland, efter at Viggo forgæves havde skilt diverse ting ad uden at ”trækkraften” blev bedre. Derfor måtte vi undvære hans HY på gruppebilledet foran tepavillonen (og udsigten fra Bregninge Kirkes tårn under køreturen).
Vejret om fredagen havde sendt alle mand tidligt til køjs og efter middagen og det amerikanske lotteri lørdag aften (og Norgesbilleder på computeren i hjørnet) var de fleste også mest til dyner. Resten af os nød den lune aften og stjernehimlen. Allerede ved 8-tiden søndag var de fleste troppet op til morgenmad, og hele træffet var ryddet op og pakket ned inden middag.
Tak til HY-Teamet for et supergodt træf
– I kan bare det der!
Karen Valeur